LÆNDESMERTER




Lændesmerter er det almindeligste problem i muskel- og skelet og samfundets dyreste enkeltlidelse.

Lændesmerter er defineret som smerter eller ubehag i ryggen lokaliseret i den nedre del av ryggen. Smerterne kan have varierende intensitet fra ganske lette til meget stærke, og livsbegrænsende. Smerterne kan i stor grad påvirke ens hverdag og livskvalitet.

Lændesmerter kaldes også for hold i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, eller lumbago. Er smerterne kortvarige (indtil 3 uger) eller nyopståede kaldes de for akutte, er de længerevarende kaldes de for kroniske lændesmerter (mer end 6 uger).

Cirka 30% af danskerne har haft lændesmerter inden for de seneste to uger, kvinder lidt hyppigere end mænd og næsten alle vil opleve lændesmerter i deres levetid. Lændesmerter begynder at blive et problem i teenageårene for mange, og nye undersøgelser har vist, at ældre og gamle oplever lændesmerter næsten ligeså hyppigt som yngre.

Lændesmerter optræder oftest i episoder af kortere eller længere varighed. Det vil sige, at det er de færreste som har ondt i ryggen hele tiden, med mindre de er kommet til skade, rigtig diagnose er vigtig tidlig i forløbet.

I omkring 75 procent af tilfældene er det ikke muligt at pege på en specifik årsag til lændesmerter. Smerterne kaldes derfor uspecifikke eller funktionsbetingede, og de stammer fra muskler, led eller nerver i og omkring rygsøjlen.

Der er en høj grad af arvelighed i lændesmerter.

Personer i dårlig fysisk form, med tungt fysisk arbejde og rygere har hyppigere ondt i ryggen, men også psykiske faktorer som depression og sociale faktorer som tilfredshed med arbejdet spiller en stor rolle. Hos JustHealth, kan vi hjælpe med alle faktorer.


Prolaps i lænden/Diskus


En diskusprolaps opstår, når de yderste lag i en bruskskive (diskus) sprækker og ikke længere kan holde på den bløde væskefyldte kerne, der sidder inde midt i bruskskiven.

Ca. 4% af den danske befolkning får diskusprolaps med symptomer på nervetryk 1-2 gange i løbet af livet. Men i 2 af 10 tilfælde vil en diskusprolaps ikke give smerter.

En diskusprolaps opstår, når den bløde gelemasse midt inde bruskskiven (diskus) buler helt frem igennem en sprække i den omgivende bindevævsring.

En diskusprolaps opstår oftest i lænden, men også halshvirvlerne og – i sjældnere tilfælde kan brystryghvirvlerne rammes. Svækkelsen af bindevævsringen er ofte aldersbetinget, men også hårdt fysisk arbejde spiller muligvis en rolle. Desuden kan en pludselig overbelastning af rygsøjlen – f.eks. i forbindelse med en ulykke, som forkert løft – fremkalde en diskusprolaps. Det kaldes en traumatisk diskusprolaps.

Sygehistorien og kiropraktorens objektive undersøgelse er af største vigtighed. I mange tilfælde kan man med en grundig undersøgelse med stor sikkerhed bestemme, hvor i ryggen diskusprolapsen sidder. Ved mistanke om diskusprolaps kan kiropraktoren undersøge patienten videre ved en henvisning til MR-skanning.


Spondylolistese


Spondylolistese opstår ved at en ryghvirvel glider fremover i forhold til underliggende hvirvel, og skyldes et brud i begge hvirvelsøjlerne (pars interarticularis) på en ryghvirvel. Hvis det ikke er nogen glidning men brud i begge hvirvelbuer kaldes det en spondylolyse. Tilstanden er udbredt og findes hos ca 5 – 8% af den danske befolkningen.

Symptomer ved spondylolistese inkluderer:

  • Spondylolistese kan være symptomfri, og nærmest være et tilfældig fund dersom man tager røntgenbillede av ryggen, for eksempel etter en skade, eller langvarige smerter.

  • Når symptomatisk, så er rygsmerter og udstrålende smerter i ben vanlig ved mer udtalte tilfælder.

  • En generel stivhed i ryggen og en stramhed i hasemuskulaturen kan resultere i ændret positur og gange.

Inddeling efter årsag:

  • Degenerativ spondylolistese opstår pga aldersmæssige forandringer og slid i fasetleddene i ryggen. Denne formen forekommer oftere hos kvinder, personer ældre end 50 år ,og vanligere hos enkelte folkegrupper (f. eks. eskimoer og afroamerikanere)

  • Traumatisk spondylolistese er sjælden og forekommer som et resultat av brud i den benede buen som omgir spinalkanalen.

  • Dysplastisk spondylolistese er et resultat av medfødt anatomisk afvig i fasetleddene.

  • Istmisk spondylolistese er forårsaget av en defekt i bagerste bue (pars intraartikulariis) og opstår i 6 til 16-årsalderen, men bliver ofte ikke fundet før i voksen alder.

  • Patologisk spondylolistese forårsages av enten en infektion eller tumor.


Lowercross syndrom


Lowercross syndrom er ikke en skade eller en sygdom. Det er en tilstand som skaber ubalance i muskel og skeletsystemet i området omkring hofte, bækken og korsryggen. Selv om selve tilstanden er ufarlig, så kan denne ubalance over tid skabe en unødvendig skæv belastning på muskler og led. Over tid vil en skæv belastning kunne medføre nedsat funktionsevne, nedsat belastningstolerance og slitage ændringer. Ofte kan Lowercross syndrom være en årsag til tilbagevendende plager. Her er specifik behandling og genoptræning meget vigtig.



Spinal Stenose


Spinalstenose er en forsnævring af rygmarvskanalen, som hyppigst ses nederst i nakken, eller i lænderyggen. Forsnævringen medfører risiko for tryk på rygmarven og nerverødder.

I de fleste tilfælde skyldes spinalstenosen aldersbetingede slidtage forandringer i ryggen, forkalkninger, sammenfald af bruskskiver eller akut traume.

Tilstanden er ikke sjælden hos personer over 50 år.

Hos yngre ses spinalstenose primært hos personer med medfødt forsnævring i spinalkanalen.

Omkring 400 personer opereres om året for spinalstenose i lænderyggen.

Hvad er symptomerne på spinalstenose?

Spinalstenose er en tilstand, der udvikler sig gradvist og langsomt.

Symptomerne er i starten vage, mest i form af lave rygsmerter og stivhed.

Efterhånden bliver generne mere udtalte. Man får smerter i ryggen og morgenstivhed, udstrålende smerter ned i benene – ofte på ydersiden og bagsiden af lægge og lår.

Man kan også mærke følelsesløshed, prikken i huden og svækket kraft i benene.

Generne bliver typisk værre, når man er i aktivitet, når man går og i stående stilling.

Generne lindres ofte, når man bøjer sig fremover eller sidder ned, da der så bliver bedre plads i rygmarvskanalen.

Ubehaget kan opleves som om, det starter nederst i benene og breder sig opefter.

Symptomerne kan være mest fremtrædende på den ene side, men kan også variere fra side til side.

Hvad er behandlingen?

I de fleste tilfælde består behandlingen i, at man skal tage hensyn til ryggen. Man skal være lidt mere forsigtig med større fysiske belastninger.

Smertestillende medicin kan hjælpe til at kontrollere generne. Kiropraktor behandler patienter i den akutte fase, der er tilskud til kiropraktorbehandlingen. Optræning og øvelser kan være til hjælp.

Det kan blive nødvendigt at operere, hvis man har svært ved at gå længere distancer,eller hvis man har konstante smerter. Indgrebet består i at fjerne forkalkninger og bruskskiver, som buer ind i spinalkanalen. Resultaterne af operationen er normalt gode.


Artrose/slidgigt


Artrose, også kaldet slidgigt, degenerativ lidelse, eller spondylose. Lidelsen rammer primært ledbrusken (mellemhvirvelskiven). Historisk set ser det ud til at artrose i korsryggen altid har forekommet. Slidgigt i lænden kan ses på almindelig røntgen. Udtalt artrose giver nødvendigvis ikke kraftigere symptomer end en mindre udviklet artrose. Symptomerne er meget individuelle. Artrose er den hyppigste ledlidelse og rammer oftest folk over 60 år, men har startet at se at slidgigt starter allere i 30års alderen ved en meget hård fysisk livsstil.


Skiveudposning/Protrusion


En udposning på diskus behøver ikke at gøre ondt, det afhænger helt af hvilken type udposning der er tale om. En diskusbule opstår fordi diskus synker sammen med alderen. Når diskussynker sammen vil væggen bule ud, og skabe en udposning. Diskusbulen kan medføre smerter, hvis den er stor nok til at trykke på nerverne i rygsøjlen. Når diskus’ væg buler ud, kan der også opstå et knæk på væggen, som medfører smerter.
En bule på diskus er en helt naturlig del af ryggens aldringsproces, og det er sjældent at den medfører smerter. Det er fuldstændigt ufarligt at have udposning på diskus.


Akutte lændesmerter/Hold i lænden


Akut ondt i lænden er en smertefuld, hyppig, men ufarlig tilstand. Denne type ondt i ryggen er også kendt som hekseskud, hold i ryggen eller lumbago. Ondt i lænden er den almindeligste lidelse i nerve-, muskel- og bevægeapparatet. Vi kan hurtig få dig på benene igen.



Åbningstider

Her kan du se det tidsrum hvor vi er tilgængelige i klinikken


Mandag
8:00 – 17:00
Tirsdag
8:00 – 17:00
Onsdag
8:00 – 17:00
Torsdag
8:00 – 17:00
Fredag
8:00 – 14:00
Lørdag
Lukket
Søndag
Lukket

BOOK EN TID

Kontakt os

Oddervej 202 1.th
8270 Højbjerg, Aarhus
Danmark
Kontakt:
Tlf: 86249090

post@justhealth.dk
CVR – 37815551

Facebook

SuperWebTricks Loading...

Copyright Justhealth.dk