Bryst & Ryg

Ryg behandling

Smerter mellem skulderbladene

Smerter i øvre del af bryst & ryg samt mellem skulderbladene rammer rigtig mange af os. Det er ikke så mærkeligt, når vi tænker på alt det kontorarbejde som udføres i højt tempo, med runde skuldre, fremoverbøjet hoved og anspændte arme. Smerterne kan sprede sig op til nakken, ud i skuldre, arme og frem til brystet. De fleste skyldes dårlig holdning.


Brystsmerter

Brystsmerter er en uspecifik diagnose, og kan rumme alt fra enkle og ufarlige årsager som stress og muskelspændinger til livstruende tilstande som hjerteinfarkt og lungesygdomme. Det er derfor vigtigt at man får kortlagt årsagen til sine brystsmerter. Vi kan hjælpe med at stille den rigtig diagnose.

Bryst & ryg smerter
Bryst & ryg smerter

Låsninger i brystryg og ribben

Låsninger og spændinger i bryst & ryg, eller ribben opleves ofte som smerte mellem skulderbladene som kan give udstrålende smerter rundt om siderne og frem i bryst og brystben. Nogen gange går smerterne op i nakke, hals og ud mod skuldrene. Smerterne beskrives ofte som intense og diffuse.


Prolaps/diskus i brystryg

Intens udstrålende nervesmerte, er et normalt symptom ved prolaps i brystryggen, og er ofte isoleret til øvre brystryg, men kan give smerter frem mod brystet eller maven. Hoste og nysen kan forstærke smerterne. Prolaps i brystryggen er relativ sjældent i forhold til prolaps i nakke og lænd.


Costochondritis

Costochondritis er en irritationstilstand i området hvor ribbenene hæfter på brystbenet. Det er en meget almindelig og godartet tilstand, der oftest ikke har nogen oplagt årsag. 
Symptomerne kan minde om hjertekrampe, men med nogle væsentlige forskelle, som er beskrevet nedenfor. 
Tilstanden går over af sig selv og kræver som sådan ingen behandling. 
Costochondritis kaldes også costosternalt syndrom eller forreste brystvægssyndrom på fagsprog

Hvor hyppig er costochondritis?
Costochondritis er en meget almindelig tilstand, som de fleste oplever mere end én gang i løbet af livet. 


Tietzes syndrom

Ved Tietzes’s syndrom er der en smertefuld fortykkelse af ribbensbruskene inde ved brystbenet, især fra 1. til 4. ribben. Oftest kun ved brusken mellem 1. og 2. ribben og brystbenet. Hos de fleste er det kun et enkelt led, der er ramt. Det er en betændelsestilstand (inflammation)
Forekommer lidt hyppigere hos kvinder og kan forekomme allerede i tidlig barnealder. Begynder hyppigst før 40 års alderen.

Kontakt os

Her kan du se det tidsrum hvor vi er tilgængelige i klinikken

  • Mandag - Torsdag

    8:00 - 17:00

  • Fredag

    8:00 - 15:00

  • Lørdag - Søndag

    Lukket