Lændesmerter

Lændesmerter er det almindeligste problem i bevægelsesapparatet og samfundets dyreste enkeltlidelse.

Lændesmerter er defineret som smerter eller ubehag i ryggen lokaliseret i den nedre del. Smerterne kan have varierende intensitet fra ganske lette til meget stærke, og livsbegrænsende. Smerterne kan i stor grad påvirke ens hverdag og livskvalitet.

Lændesmerter kaldes også for hold i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, eller lumbago.
Er smerterne kortvarige (indtil 3 uger) eller nyopståede kaldes de for akutte, er de længerevarende kaldes de for kroniske lændesmerter (mer end 6 uger)

Ca. 30% af alle dansker har haft lændesmerter inden for de seneste to uger, og næsten alle vil opleve lændesmerter i løbet af deres levetid. Lændesmerter begynder at blive et problem i teenageårene for mange, og nye undersøgelser har vist, at ældre og gamle oplever lændesmerter næsten ligeså hyppigt som yngre.

I 75% af tilfældene er det ikke muligt at pege på en specifik årsag til lændesmerterne.
Smerterne kaldes derfor uspecifikke eller funktionsbetingede, og stammer fra muskler, led eller nerver i og omkring rygsøjlen. Der er en høj grad af arvelighed i dårlig ryg.

Personer der ryger, er i dårlig fysisk form, eller tungt fysisk arbejde har hyppigere ondt i ryggen, men også psykiske og sociale faktorer spiller en stor rolle.

Hos JustHealth, kan vi hjælpe med alle faktorer.

---

Akutte lændesmerter/Hold i lænden/Lumbago

Akut ondt i lænden er en smertefuld, hyppig, men ufarlig tilstand. Denne type ondt i ryggen er også kendt som hekseskud, hold i ryggen eller lumbago. Ondt i lænden er den almindeligste lidelse i nerve-, muskel- og bevægeapparatet. Vi kan hurtig få dig på benene igen.

---

Lumbal prolaps/Diskus i lænden

En diskusprolaps opstår, når de yderste lag i en bruskskive (diskus) sprækker og ikke længere kan holde på den bløde væskefyldte kerne, der sidder inde midt i bruskskiven.

Ca. 4 ud af 100 mennesker får diskusprolaps med symptomer på nervetryk mindst 1 gang i løbet af livet. Men i 2 af 10 tilfælde vil den være uden symptomer.

En diskusprolaps opstår oftest i lænden, men kan også opstå i nakken eller en sjelden gang i brystryggen. Svækkelsen af bindevævsringen er ofte aldersbetinget, men hårdt fysisk, eller ensformig arbejde spiller en rolle. En pludselig overbelastning af rygsøjlen – f.eks. i forbindelse med en ulykke, som forkert løft kan forårsage en diskusprolaps. Det kaldes en traumatisk diskusprolaps.

Kiropraktorens objektive undersøgelse sammenholdt med forhistorie er et vigtig værktøj. I de fleste tilfælde kan man med en grundig undersøgelse med stor sikkerhed bestemme, hvor i ryggen diskusprolapsen sidder. Ved mistanke om diskusprolaps kan kiropraktoren henvise patienten videre til en MR-skanning

---

Spondylolistese

Spondylolistese opstår ved at en ryghvirvel glider fremover i forhold til underliggende hvirvel, og skyldes et brud i begge hvirvelsøjlerne (pars interarticularis) på en ryghvirvel.
Tilstanden er udbredt, og findes hos ca 5 – 8% af den danske befolkningen.

Symptomer ved spondylolistese inkluderer:

• Spondylolistese kan være symptomfri, og nærmest være et tilfældig fund dersom man tager røntgenbillede av ryggen, for eksempel etter en skade, eller langvarige smerter.
• Når symptomatisk, så er udstrålende smerter i ben vanlig ved mer udtalte tilfælder.
• En generel stivhed i ryggen og en stramhed i hasemuskulaturen kan resultere i ændret positur og gange.
• Nedsat gangafstand er meget normalt

Inddeling af årsag:

• Degenerativ spondylolistese opstår pga aldersmæssige forandringer og slid i fasetleddene i ryggen. Denne formen forekommer oftere hos kvinder, personer ældre end 50 år, og vanligere hos enkelte folkegrupper (f. eks. eskimoer og afroamerikanere)
• Traumatisk spondylolistese er sjælden og forekommer som et resultat av brud i den benede buen som omgir spinalkanalen.
• Dysplastisk spondylolistese er et resultat av medfødt anatomisk afvig i fasetleddene.
• Istmisk spondylolistese er forårsaget av en defekt i bagerste bue (pars intraartikulariis) og opstår i 6 til 16-årsalderen, men bliver ofte ikke fundet før i voksen alder.
• Patologisk spondylolistese forårsages av enten en infektion eller tumor.

Lowercross syndrom

---

Lowercross syndrom er ikke en skade eller en sygdom. Det er en tilstand som skaber ubalance i muskel og skeletsystemet i området omkring hofte, bækken og korsryggen. Selv om selve tilstanden er ufarlig, så kan denne ubalance over tid skabe en unødvendig skæv belastning på muskler og led. Over tid vil en skæv belastning kunne medføre nedsat funktionsniveau, nedsat belastningstolerance og slitage ændringer. Ofte kan lowercross syndrom være en årsag til tilbagevendende plager. Her er specifik behandling og genoptræning meget vigtig.

---

Spinal Stenose

Spinalstenose er en forkalkning og forsnævring af rygmarvskanalen, som hyppigst ses nederst i lænderyggen. Forsnævringen medfører risiko for tryk på rygmarven og nerverødder. I de fleste tilfælde skyldes spinalstenosen aldersbetingede slidtage forandringer i ryggen.

Tilstanden er ikke sjælden hos personer over 50 år. Hos yngre ses spinalstenose primært hos personer med medfødt forsnævring i spinalkanalen. Omkring 400 personer opereres om året for spinalstenose i lænderyggen.

Hvad er symptomerne på spinalstenose?

– Spinalstenose er en tilstand, der udvikler sig gradvist og langsomt.

– Symptomerne er milde i starten, og mest i form af lave rygsmerter og stivhed. Efterhånden bliver generne mere udtalte. Man får udstrålende smerter ned i benene – ofte på ydersiden og bagsiden af lægge og lår. Man kan også mærke følelsesløshed, prikken i huden og svækket kraft i benene.

– Generne bliver typisk værre, når man er i aktivitet, når man går og i stående stilling. Generne lindres ofte, når man bøjer sig fremover eller sidder ned, da der så bliver bedre plads i rygmarvskanalen.

– Ubehaget kan opleves som om, det starter nederst i benene og breder sig opefter. Symptomerne kan være mest fremtrædende på den ene side, men kan også variere fra side til side.

Hvad er behandlingen?

I de fleste tilfælde består behandlingen i, at man skal tage hensyn til ryggen. Man skal være lidt mere forsigtig med større fysiske belastninger.

Smertestillende medicin kan hjælpe til at kontrollere generne. Kiropraktor behandler patienter i den akutte fase, der er tilskud til kiropraktorbehandlingen. Træning og øvelser hos fysioterapeut vil være til hjælp.

I nogen tilfælde kan det blive nødvendigt med operation hvis man har svært ved at gå længere distancer, eller konstante smerter. Indgrebet består i at fjerne forkalkninger, som buer ind i spinalkanalen. Resultaterne ved operationen er ofte gode.

Artrose/slidgigt

Artrose, kaldes slidgigt, degenerativ lidelse, eller spondylose. Lidelsen rammer primært ledbrusken (mellemhvirvelskiven). Historisk set ser det ud til at artrose i korsryggen altid har forekommet. Slidgigt i lænden kan ses på almindelig røntgen. Udtalt artrose giver nødvendigvis ikke kraftigere symptomer end en mindre udviklet artrose. Symptomerne er meget individuelle. Artrose er den aller hyppigste ledlidelse og rammer oftest folk over 60 år, men man har startet at se at slidgigt starter allerede i 30års alderen ved hård fysisk livsstil.

---

Skiveudposning/Protrusion

En udposning på diskus behøver ikke at gøre ondt, det afhænger helt af hvilken type udposning der er tale om. En udposning opstår fordi diskus presses sammen med alderen. Når diskus presses sammen vil væggen bule ud, og skabe en udposning. Udposningen kan medføre smerter, hvis den er stor nok til at trykke på nerverne i rygsøjlen.
Udposning på diskus er en helt naturlig del af ryggens aldringsproces, og det er sjældent at den medfører smerter. Det er fuldstændigt ufarligt at have udposning på diskus.